Karriere i Witt

Hos Witt gjør alle våre medarbeidere sitt ytterste for å levere og betjene på høyt nivå. Vi definerer våre verdier gjennom de fremskrittene vi skaper for andre. For å oppnå vår visjon leter vi etter nysgjerrige og ambisiøse personer som vil slutte seg til teamet vårt.

Danmark

Product Manager med end-to-end ansvar for eksklusive hvidevarer til det nordiske marked

Vores sortiment af hvidevarer er i rivende udvikling. Til at sætte yderligere fokus på udviklingen af produktsortimenter og intensivere væksten i Norden søger vi en dygtig Product Manager, der vil få ansvaret for brands som Brandt, De Dietrich og Fisher & Paykel samt skal agere en central spiller i udviklingen af vores eget Witt brand.

Som Product Manager hos Witt får du stor indflydelse på og ansvar for hele processen omkring product management og produktudvikling. Med god forretningsforståelse skal du implementere nye sortimenter og produkter samt vedligeholde og følge op på eksisterende sortimenter og produkter. Dit overordnede ansvar er kontinuerligt at sikre en rentabel, attraktiv og konkurrencedygtig produktportefølje til vores kunder i hele Norden.

Med løbende opdatering om markedsforhold, konkurrent-benchmark og stor produktviden lancerer du innovative produkter, der skaber kundeværdi samt møder markedsbehov og markedstrends. Til at understøtte ovenstående opgaver har du backup fra dygtige kolleger i henholdsvis salg, marketing, indkøb og teknisk afdeling.

Du vil have en stor kontaktflade internt i virksomheden og eksternt hos vores internationale leverandører, hvorfor det er væsentligt, at du mestrer stakeholder management og forstår vigtigheden i og værdien af et godt samarbejde på tværs af organisationen og med vores leverandører

Hvem er den ideelle kandidat?

  • Erfaring fra lignende stilling indenfor langvarige forbrugsvarer og detailhandel. Branchekendskab er en fordel, men ikke et krav.
  • Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men kan være cand.merc., HA/HD eller markedsøkonom.
  • Stor produktinteresse og evne til at opfange trends og kommercielle muligheder.
  • Strategisk tankegang med operationel tilgang til opgaverne.
  • Analytiske evner og økonomisk forståelse.
  • Forhandlingsvant.
  • Handlekraftig og resultatorienteret.
  • Højt humør og stærkt drive.

Som person er du positiv og udadvendt med en professionel attitude. Du er er initiativrig, struktureret og ansvarsfuld – du får tingene gjort og følger op. Din kommunikation er motiverende og tydelig, og du begår dig flydende på dansk og engelsk. Kendskab til svensk og norsk vil være en fordel. Du anvender IT-værktøjer som en naturlig del af hverdagen og er habil bruger af MS Office-pakken og har kendskab til brugen af BI og ERP-systemer.

Vi tilbyder

Vi tilbyder en unik international stilling med betydeligt ansvar og indflydelse i en vækstvirksomhed, der skaber gode resultater og hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Der er gode muligheder for at præge indhold, ansvar og udviklingsmuligheder i jobbet.

Med base på hovedkontoret i Gødstrup uden for Herning kommer du til at indgå i et ungt, dynamisk team, hvor omgangstonen er uformel, og der er højt til loftet. Med jobbet følger rejseaktivitet med besøg på de nordiske markeder, messer og besøg vores internationale leverandører på op til ca. 25 dage årligt.

Løn og øvrige personlige vilkår bliver forhandlet på et individuelt niveau, der modsvarer kvalifikationer, jobindhold og ansvarsområder.

Tiltrædelse: Snarest.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt.

Kandidaterne vurderes løbende. Alle henvendelser bliver behandlet fortroligt. For spørgsmål og yderligere information, er du velkommen til at henvende dig til Head of Product Management MDA, Jonas Haubjerg Grøn - tlf. +45 2113 7471 eller jonas@witt.dk.


Danmark

Online specialist

Er du kreativ og brænder for at optimere online markedsføring? Har du et digitalt mindset og et godt blik for grafisk udtryk og branding? Så er du måske vores nye kollega.

Du vil komme til at arbejde med både den analytiske og kreative del af vores digitale tilstedeværelse. Videoredigering kan også komme på tale.

Som person er du kreativ, omstillingsparat, kvalitetsbevidst og kan lide at blive udfordret i din dagligdag. Vi forestiller os, at du har en bred online fundering. Du kommer til at indgå i vores marketingafdeling, der p.t. består af 11 dedikerede medarbejdere med forskellige profiler.

Dine primære opgaver

  • SEO-optimering og indsigt.
  • Google AdWords.
  • Design og planlægning af SoMe-kampagner.
  • Implementering og optimering af Review-opsætninger på vores hjemmesider.
  • Influencer-/affiliate-marketing.

Hvem er den ideelle kandidat?

  • Erfaring med SEO-planlægning og teknisk SEO-optimering.
  • Du skal være velformuleret på skrift, da velskrevne og sælgende tekster er en stor del af SEO.
  • Arbejder scenevant på tværs af sociale medier.
  • Erfaring med Google marketing-værktøjer (Analytics, Adwords m.m.).
  • Et godt overblik over teknikker og trends inden for digital markedsføring.
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og overholder deadlines.
  • Du har en høj stresstærskel, og kan holde mange bolde i luften samtidigt.

Vi tilbyder

Vi tilbyder en spændende stilling i en vækstvirksomhed, hvor der er fart på hver dag, og hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Med base på hovedkontoret i Herning kommer du til at indgå i et større dynamisk fællesskab med gode kolleger, en uformel omgangstone, smukke omgivelser og i det hele taget ’højt til loftet’. Vi tilbyder desuden frokostordning. Løn og øvrige personlige vilkår efter kvalifikationer.

Tiltrædelse hurtigst muligt. Kandidaterne vurderes løbende. Alle henvendelser bliver behandlet fortroligt.

For spørgsmål og yderligere information, er du velkommen til at henvende dig til Marketing & Sales Coordinator Louisa Toft Vester på tlf. 7025 2323.


Danmark

Junior salgskonsulent til Outdoor- og B2B-produkter

Drømmer du om et job inden for salg, så har du her muligheden for at gøre karriere i en virksomhed, der arbejder med branchens mest spændende brands.

Din base er i bilen og ude hos kunderne, hvor du skal sælge spændende og innovative outdoor- og B2B-produkter til især specialbutikker og DIY-kæder. Det drejer sig om følgende brands: Everdure by Heston Blumentahl, NomadiQ, Robomow, LawnExpert, OONI og Witt. Du kommer til at skabe langvarige og ærlige relationer med kunderne og planlægge salgsfremmende tiltag, der skaber værdi for begge parter.

Hvem er den ideelle kandidat?

  • Du er en frisk og energisk person med struktur i hverdagen
  • Du prioriterer troværdighed højt, er lærevillig, ihærdig og glædes over nye udfordringer
  • Erfaring fra lignende stilling inden for DIY-branchen er en fordel, men ikke et krav
  • Du har gode sociale kompetencer
  • Du har gode kommunikationsevner
  • Du er struktureret, men trives i et omskifteligt miljø
  • Du er habil bruger af MS Office-pakken og IT generelt
  • Du er udadvendt med et højt energiniveau
  • Du er resultatorienteret og brænder for at skabe succes
  • Din arbejdsmoral er høj, og du forventes at være PÅ fra dagens begyndelse

Vi tilbyder

Vi tilbyder en spændende, selvstændig stilling i en vækstvirksomhed, hvor der er fart på hver dag og ikke langt fra tanke til handling. Der er gode muligheder for at præge indhold, ansvar og fremtidige udviklingsmuligheder i jobbet for den rette kandidat.

Løn og øvrige personlige vilkår bliver forhandlet på et individuelt niveau, der modsvarer kvalifikationer, jobindhold og ansvarsområder. Vi stiller firmabil, pc og telefon til rådighed. Tiltrædelse er hurtigst muligt, og kandidaterne vurderes løbende. Vi venter dog gerne på den rette kandidat. Alle henvendelser bliver behandlet fortroligt.

For spørgsmål og yderligere information er du velkommen til at henvende dig til Sales Manager Flemming Nielsen tlf. +45 4012 4303 eller fni@witt.dk