Sjælland/Fyn

Area Manager til E-Commute

Skal du med på Danmarks bedste E-Commute team, der arbejder med salg af nogle af markedets fedeste brands? Witt søger lige nu en entusiastisk sælger til E-bikes og Segway E-scootere på Fyn og Sjælland.

Lidt om jobbet

Dit primære ansvarsområde vil være salg af E-bikes fra bl.a. Witt, Coboc og BESV og e-scootere fra Segway. 90% af din arbejdstid skal du bruge ude hos nye samt eksisterende kunder på Fyn og Sjælland. Din arbejdsplads er derfor i bilen samt ude hos dine kunder, hvor du skal arbejde med salg, demoer og produkttræning på de tidspunkter, som vores kunder ønsker det.

Til at understøtte ovenstående opgaver har du naturligvis backup fra dygtige kolleger i hhv. salg, indkøb og marketing. Vi forventer, at du er selvkørende og i stand til at strukturere din hverdag, har en høj arbejdsmoral og motiveres af at skabe succes i det lange løb.

Den ideelle kandidat:

  • Har erfaring fra en lignende stilling. Kendskab til cykel- og scooterbranchen er en fordel, men ikke et krav
  • Har en god forretningsforståelse
  • Du er klar fra dagens begyndelse med godt humør og god energi
  • Tænker strategisk og arbejder operationelt
  • Har gode kommunikationsevner
  • Arbejder godt i en matrixorganisation med flere ledere
  • Er energisk, udadvendt og med et stort drive
  • Er resultatorienteret og brænder for at skabe succes
  • Har en høj stresstærskel og formår at holde mange bolde i luften samtidig

Hvad kan vi tilbyde?

Vi tilbyder en spændende, selvstændig stilling i en vækstvirksomhed, hvor der er fart på hver dag og aldrig langt fra tanke til handling. Der er gode muligheder for at præge indhold, ansvar og fremtidige udviklingsmuligheder i jobbet. Der må forventes nogle rejsedage i forbindelse med messe- og kundebesøg. Løn og øvrige personlige vilkår forhandles på individuelt niveau, der modsvarer kvalifikationer, jobindhold og ansvarsområder.

Søg stillingen

Tiltrædelse er hurtigst muligt. Kandidater vurderes løbende. Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt. Har du relevante spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at skrive til Sales Manager Flemming Nielsen på [email protected], men din ansøgning skal gå via linket herunder og være os i hænde senest onsdag den 10. august 2022.