100% aromatisk kaffeoplevelse – bare ved ét tryk

Avancerede espressomaskiner er der nok af, men at brygge baristakaffe derhjemme behøver ikke være en kompleks videnskab. Skal det være enkelt og hurtigt uden at gå på kompromis med resultat, kvalitet og design, bør du opleve Witts nye fuldautomatiske espressomaskine. Det er kaffenydelse i topklasse, for der er tænkt på alt.

Witt Premium Espresso Black er en elegant fuldautomatisk espressomaskine med integreret førsteklasses keramisk kaffekværn og mælkeskummer. Til dig, der ønsker ægte baristakaffe derhjemme, men ikke orker bøvlet.

Uanset kaffepræference kommer vi ikke udenom, at friskmalede bønner (bare duften!) er fundamentet for den optimale kaffeoplevelse. Bønnebeholderen på Witt Espresso Premium Black er større end normalt med en kapacitet på hele 350 g. Med to stabile varmelegemer (som på de professionelle maskiner) og et 19 bars pumpetryk sikres en konstant brygning, optimal brygge- og serveringstemperatur og maksimal smag.  

Personlig kaffesmag

Witt Premium Espresso Black tilbyder 16 forskellige forprogrammerede indstillinger som standard, men derudover kan du og familien justere styrke, temperatur, kaffe- og mælkemængde og gemme jeres helt egne yndlingssmage. Maskinen husker jeres personlige favoritter, så I altid kan få kaffen præcis, som I bedst kan lide den. Den 7-tommer store touchskærm med dansk menu gør navigationen nem og overskuelig og kan skræddersyes med egne billeder og baggrunde. Med tre udløb (kaffe, mælk og vand) sikres bryggestabiliteten - og så kan du faktisk brygge kaffe og skumme mælk samtidig.

Kaffenydelse i topklasse

Leder du efter en topmodel inden for fuldautomatiske espressomaskiner til private, udstyret med de nyeste funktioner og smarte teknologier, i et eksklusivt, lækkert design, så kan du stoppe søgningen her. Du skal bare påfylde friske bønner, vand og evt. mælk og lade Witt Premium Espresso Black om at dosere, kværne, stampe og naturligvis brygge. Du er garanteret en fuld aromatisk kaffeoplevelse med minimal indsats hver gang. Dét er hverdagsluksus.

Vejl. udsalgpris

  • Witt Premium Espresso Black: DKK 12.999,-
Del nyheden:
Witt A/S
Kontakt vores presseafdeling
+45 7025 2323

25. august 2022

Ægte baristakaffe derhjemme - på markedets fedeste og mest geniale espressomaskine

Tamping, bryggeindstillinger, doseringsmængde… Synes du, espressobrygning er en kompliceret affære? Så er denne nyhed fra Sage lige noget for dig. Vejen fra bønne til kop har aldrig været nemmere. Læs mere

11. oktober 2023

Smuk, håndlavet keramik fra Teministeriet

Måne Ceramics Studio og Teministeriet er gået sammen og skabt det perfekte tekrus. Tidløst design, høj kvalitet og med naturen som omdrejningspunkt. Rene, feminine former og farver. Nordisk æstetik til de stille øjeblikke.Læs mere